Om ejendommen

Ejendommen AB Sundbygård - som er en privat andelsboligforening - er bygget mellem 1926 og -28, hvor den stod færdig som Boligforeningen Sundbygaard Karré A.

Der er ikke noget der tyder på at der kom en karré B, men i 1958 gik investeringsselskabet der ejede ejendommen konkurs, og beboerne købte ejendommen og stiftede Andelsboligforeningen Sundbygård.

Den ligger på Amager i København S som en stor gedigen karré i gaderne Sternberggade 2-8, Lergravsvej 33-43, Nyrnberggade 47-53 og Lemberggade 18-28.

Adskillige år før der var tænkt på Sundbygård blev Haveforeningen Aftenro anlagt på det meste af stykket mellem Holmbladsgade og Lergravsvej.

Sternberggade fik sit navn i 1928 og er kaldet efter den nordtyske by Sternberg. Gaden indgår i navnegruppen, hvis 'hovedgade' er Østrigsgade, med bl.a. Bremensgade, Lemberggade, Jenagade, Pommernsgade, Weimargade og adskillige flere.

Lemberggade 28, den sidste opgang før Sternberggade. Oprindelig lå der en købmand til venstre for gadedøren. Da forretningen lukkede, blev lokalerne bygget om til møntvaskeri for andelsboligforeningen. Det siges at folkene fra Indkøberen på Christiania kom og hentede forretningsinventaret, der lige så godt kunne have havnet på et museum.

Den sidste forretning i ejendommen, ismejeriet i Lergravsvej 33, lukkede i 1983.

I få år var der Mensendieck-gymnastik i lokalerne, men det lukkede også og blev til beboelse.

Oprindeligt var der 199 lejligheder, men pga sammenlægninger, er der nu 178.

 

A/B Sundbygård
Lembeggade 18-28
Lergravsvej 33-43
Nyrnberggade 47-53
Sternberggade 2-8
2300 København S

Andelsbo
Dronning Olgas Vej 37A
2000 Frederiksberg
Tlf.: 38 16 11 25
Fax: 38 16 11 50

Email: andelsbo@andelsbo-adm.dk
Hjemmeside: www.andelsbo-adm.dk


Andelsbo er en ejendomsadministration, som administrerer andelsboligforeninger og gårdlaug.

Antal besøgende: 13686 (denne uge: 171)
AB Sundbygård A/B Sundbygård Sundbygård Andelsboligforening Sundbygård Forening Sundbygård Boligforening Sundbygård